Nedenstående tips kan give dig inspiration til, hvordan du kan få motion ind som en integreret del af din hverdag:6
Start i det små: Hvis du ikke er vant til at motionere, kan du starte ud med små ændringer, der får dig til at bevæge dig mere i hverdagen. Tag f.eks. trappen i stedet for elevatoren, lad bilen stå, når du skal på indkøb, og arranger en gåtur med venner eller familie.
Få pulsen op: Når du er klar til mere, kan du prøve aerobe aktiviteter som løb, cykling og svømning. Denne type aktivitet kan være med til at regulere dit blodsukkerniveau og give dig en bedre kondition.
Tilføj styrketræning: Hvis du kan klare det, kan du prøve at træne vægttræning to til tre gange om ugen. Denne type aktivitet kan holde dine muskler og knogler stærke og hjælpe med at regulere dit blodsukkerniveau ved at hjælpe insulinet til at fungere mere effektivt..
Stræk ud: Husk at strække ud før og efter træning for at forhindre skader på dine muskler.
Tal med din diabetesbehandler, inden du ændrer motionsvaner, for at sikre, at du forstår, hvilken indvirkning, det kan have på dine blodsukkerniveauer, og tal ligeledes med din diabetesbehandler om, hvad du kan gøre for at forblive sund og rask.